Kommunikation er en svær en...

Kommunikation kan til tider skabe store konflikter på arbejdspladsen i teams eller mellem ledelse og medarbejdere. Grunden til dette er som oftest, at kommunikationens subjektivitet ikke bliver taget særlig højtideligt. Når vi formidler, hvad vi selv anser for værende fakta, så kan det vi siger sagtens opfattes helt anderledes af den person der lytter. Dermed kan intentionen bag udsagnet blive misforstået.

Verden omkring os er så kompleks, at vi er nødt til at forenkle den, for at få den til at give mening. Det vil så samtidig sige, at vi skaber forskellige verdensopfattelser, alt afhængig af, hvem vi selv er. Dette er der ikke noget galt i, hvis vi blot er opmærksomme på at vores egen sandhed dermed ikke er universel, men blot et udtryk for vores egen tolkning af verden.

Fakta har ikke nogen værdi, før fakta er blevet tolket og eftersom vi har hver vores måde at tolke på så bliver vores oplevelser også vidt forskellige. Dermed oplever vi kun i ringe omfang hele virkeligheden og sandsynligvis noget ganske andet, end det, som en anden oplever i samme situation.

“Verden er som den er. Virkeligheden er som du opfatter den.”

At sikre sig forståelse

Når vi kommunikerer, er det derfor bydende nødvendigt, at sikre sig forståelse af det en anden forsøger at formidle. Det gælder naturligvis begge veje. Vi skal sikre os, at det vi kommunikerer ud, møder forståelse til vores egen tilfredsstillelse. Og omvendt skal vi sikre os, at vi har forstået det en anden forsøger at formidle til os, til dennes tilfredsstillelse.

Hvornår sad du sidst i en samtale, hvor dit eneste formål var at forstå, hvad den anden part forstod???

Der foregår altid en masse tolkninger oppe i vores eget hoved, for at få de budskaber vi hører til at give mening. Derfor er det også udfordrende at søge den stærkeste form for kommunikation overhovedet: At søge at forstå, før du selv søger at blive forstået. Har vi som mennesker først en oplevelse af at være blevet forstået, så vil vi gå rigtig langt, for at forstå, den anden part efterfølgende.

“Du siger ikke det, du selv mener at sige, men det, som andre hører.” – Emmerson

At gøre fælles

Ordet kommunikation stammer fra det latinske Communicare – ”At gøre fælles”. For “at gøre fælles” er det meget vigtigt, at vi kan kommunikere i et tydeligt fælles sprog, hvor der tages højde for kommunikationens subjektivitet og relationernes betydning. Kommunikationen fordrer et individuelt og gensidigt ansvar for denne relation og den verbale, såvel som den nonverbale kommunikation.

Relationer er altafgørende

Det handler ikke blot om selve kommunikationen som metode, men mindst lige så meget om relationer og sammenhænge. Du kan ikke – ikke kommunikere ! Og meget ofte er det relationen der er afgørende for en god kommunikation frem for det sagte. Hvordan er jeres indbyrdes relation? I hvilken sammenhæng finder kommunikationen sted?

Spørgsmålene, du stiller, er afgørende for de svar, du får

Stiller du fremadrettede og positive spørgsmål, eller bagudrettede og negative spørgsmål? Vær bevidst om, at de ord vi siger, skaber virkeligheden og påvirker omgivelserne.

”Du kommunikerer mest tydeligt der, hvor du efterlader mindst muligt til fortolkning.”

Tydelig kommunikation

God kommunikation handler ikke om, at vi i udgangspunktet skal være enige. Det handler om vilje, tydelighed og bæredygtige relationer. Vi skal sige, hvad vi mener, på en måde, så det kan forbinde os med den anden part, og vi derved sammen kan skabe en fælles forståelse. Enighed kan mange gange efterlade os i ”stilstand”, da vi i enighed ikke søger ny viden omkring det, vi er overbeviste om. Uenighed er ikke et onde, nærmere et dynamisk potentiale for udvikling og bevægelse frem mod et bedre tredje alternativ. Hvis vi vil ! Vi kan sagtens i udgangspunktet være to rivende uenige parter, og alligevel begge stå styrkede tilbage efter kommunikationen. Det kræver at vi forpligter os på at være tydelige, at søge forståelse og at gribe den anden part i at gøre tingene rigtigt!

Anerkendende kommunikation

At inddrage et anerkendende livssyn i kommunikation flytter perspektivet dramatisk. Vi tolker alle på oplevelser og hvis disse tolkninger i udgangspunktet er positive i stedet for negative, så vil vi skabe en platform for kommunikationen, hvor eksempelvis kritik vil blive anskuet meget anderledes end hvad normen er.

At vi har brug for anerkendelse er ikke noget nyt, men hvordan vi udøver anerkendende kommunikation er forskelligt, alt efter hvad vi før har erfaret i livet.

Vores vaner er opbygget vidt forskelligt, dog kan man med rette sige, at der er mere hensigtsmæssige måder, at gøre og sige ting på overfor hinanden, end andre. Hertil kommer, at det til alle tider er vigtigt, at reflektere over hvordan man virker på andre og omvendt.

Den etiske fordring

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”  – K.E. Løgstrup, Den etiske fordring

“Det er relationen, mere end det sagte, som er forskellen mellem god og dårlig kommunikation.”

Kommunikation er magt

Anerkendende kommunikation handler om den måde, man udøver magt overfor andre på. En solid grundlæggende holdning, baseret på ligeværd og respekt, spiller her en afgørende rolle, da den magtposition man har, bør fremme andres selvstændighed og tro på sig selv, ikke bidrage til nedvurdering og lav selvfølelse. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man er i stand til at se den anden som adskilt med rettigheder over egne oplevelser. Kun gennem disse anerkendende afhængige relationer, bliver mennesker mere autonome. Man misbruger ikke den magt, man er i overskud af, men er i stand til at være støttende og rådgivende, frem for ledende.

Grundtanker

  • Du kan ikke “ikke – kommunikere”.
  • Vi kommunikerer meget mere med kropssprog end med ord.
  • Vi kommunikerer ikke med ord, men med følelser.
  • Du siger ikke det du selv mener at sige, men det som andre hører.
  • Det er relationen, mere end det sagte, som er forskellen mellem god og dårlig kommunikation.
  • Vi skal sige, hvad vi vil have, frem for hvad vi ikke vil have.
  • Dine handlinger kan enten understrege eller overstrege det du siger.
  • Alle valg er i udgangspunktet grundlagt af følelser.
  • De ord vi siger, skaber virkeligheden og fastlåser situationen.

Kommunikation er:

Komplekse responssive processer i interaktion

Ovenstående er en definition på kommunikation, og hvis ordet i sig selv er så svært at forstå, så er det da ikke så mærkeligt, at det er så udfordrende at udføre optimalt i praksis….:o)

Er du klar til lidt mere teori? Så klik på et link.

Se eksempler på vores foredrag

Forandring med vilje - Addfocus foredrag

Forandring med vilje

Forandringer indebærer naturlige dilemmaer og frustrationer hos medarbejderne, fordi der brydes med mønstre, som giver tryghed i hverdagen.

Vanens kraftfulde magt - foredrag om vaner af Addfocus

Vanens kraftfulde magt

Sygefravær er IKKE en privatsag - det er et fælles ansvar! Og trivsel er ikke blot fravær af sygdom.

Foredraget Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation

God kommunikation og et godt samarbejde handler om vilje, tydelighed og bæredygtige relationer. Det at sige, hvad vi mener på en måde, så det kan forbinde os med den anden part.