Trivsel og arbejdsglæde

“Tusind tak for en vellykket temadag. Indholdet var både tænkevækkende, underholdende og med flere gode “Take home messages”.

Det er ikke raketvidenskab, men givende viden samt en tiltrængt gentagelse af, hvad vi godt ved i forvejen, og vendt på en sådan måde, at det er nærværende, forståeligt, genkendeligt , praksisnært og let at bruge, allerede når du går hjem.

Desuden serveres det hele i en god blanding af konkrete eksempler, autentisitet, sjove øvelser og input til eftertænksomhed. Imponerende at se så mange samlet  – det giver helt sug i maven at se “os alle” på en gang stå i en rundkreds og afprøve Asbjørns øvelser omkring involvering og samarbejde.

Asbjørns oplæg kan varmt anbefales til at give et skub i den rigtige retning for bedre trivsel og et bedre arbejdsmiljø, og det bestyrker at ansvaret for at bruge det, er dit eget 🙂

Efter arrangementet afviklede ledelsesgruppen og AMR et kort møde med Asbjørn, hvor vi modtog værktøjer og sparring omkring hvordan vi bedst kan følge op på arrangementet, så vi kan understøtte at det skaber værdi og effekt i hverdagens faglige indsatser.”

Ulla Dam-Schmidt – Sygeplejerske RN, SD, Master i Klinisk Sygepleje – Bispebjerg Hospital