Samarbejde og arbejdsglæde
“Med stærk reference til Campus Service’s eget værdigrundlag fokuserede Allans foredrag på hvordan samarbejde og arbejdsglæde på arbejdspladsen er et aktivt valg, som træffes af den enkelte medarbejder/leder. Ofte skyldes samarbejdsproblemer at kommunikationen mislykkes. Det jo pr. definition den anden, der må være en idiot – eller? Givetvis har modparten også tænkt sig om, men ser blot sagen fra en helt anden vinkel. Allans meningsfulde og muntre foredrag med indlagte gruppeøvelser kan varmt anbefales og giver smil på læben samt stof til eftertanke.
Endnu en gang tusind tak for et rigtig godt foredrag. Vi var særdeles velfornøjede med arrangementet – der skuffede til den gode side ;-)”
Alex Røge Hermansen – Afdelingsleder – Aalborg Universitet – Campus Service, Byggeri & Drift
“Allan præsterede over næsten 3 timer at holde vores opmærksomhed med sine indlevende fortællinger og vigtige pointe om, at vi selv har magten til at fokusere på de ting der fungerer og tage medansvar for de ting, der ikke gør. Jeg husker særligt en god historie om Farmor og Grisling – med budskabet, at det andre tænker er none of our business – og at vi ofte tager fejl, hvis vi tror vi ved, hvad andre tænker. ”
Maria Trabjerg – studiemiljøkoordinator – Aalborg Universitet – Campus Service, Team Byggeri
“Allans foredrag var lærerigt og inspirerende. Han skabte med en god portion humor med afsæt i egne erfaringer en bro imellem teori og praksis, som gav stof til eftertanke, bl.a. om hvordan man ser sig selv og sine kollegaer på arbejdspladsen.”
Morten Olesen og Jesper Søholm – elektrikere – Aalborg Universitet – Campus Service, Team Drift
“Vi havde alle et meget inspirerende møde med Allan, da han deltog i en temadag for alle medarbejdere i Campus Service på Aalborg Universitet. Vi fik rigtig gode indspark leveret med lune og en god portion humor. Allan sørgede for at inddrage os alle, og øvelserne gav godt stof til eftertanke.”