Uappetitlige forandringer
I øjeblikket står masser af mennesker i et væld af forandringer. Mange af disse forandringer er betinget af politiske, økonomiske og ressourcemæssige forhold, som efterlader nye vilkår og muligheder for udførelsen af virksomhedens kerneopgave. Disse forandringer mødes, naturligt nok, ofte med undren og modstand i medarbejderstaben. Med foredraget “Forandring med vilje” arbejder vi aktivt med både de gode og de mere uheldige virkninger af forandringerne.
Forandringer indebærer naturlige dilemmaer og frustrationer hos medarbejderne, fordi der brydes med mønstre, som giver tryghed i hverdagen. Frustrationerne er ofte et udtryk for manglende overblik og kontrol, mindre sammenhæng mellem opgaver og ressourcer og frygten for at miste noget af værdi. Samtidig er frustrationerne heldigvis også udtryk for medarbejdernes engagement i arbejdet.
Forandringer er nødvendige, men de kan være svære at sluge.
Spiselige forandringer
Foredraget ”Forandring med vilje” sætter fokus på forandringen som et vilkår, der skal accepteres, selvom den måtte være uønsket. Samtidig gøres det tydeligt, at de følelsesmæssige frustrationer der dukker op undervejs, skal bearbejdes og bruges positivt fremadrettet, og ikke blot fejes af bordet som værende brok og mangel på konstruktiv indstilling.
Der skal skabes ledelsesmæssig tydelighed på vilkår, muligheder og indflydelse, således at forandringen hurtigst muligt får retning og målet dermed bliver mere spiseligt for den enkelte medarbejder.
Sprog skaber virkeligheder
I det humoristiske og aktive foredrag “Forandring med vilje”, arbejder vi ud fra en tankegang om, at ord skaber virkeligheder. Det er derfor uhyre vigtigt, hvilke spørgsmål vi stiller hinanden, ikke mindst i den skrøbelighed, der kan være i en forandringsproces. Vi involverer derfor deltagerne undervejs i foredraget, således at der bliver skabt konstruktive og fremadrettede dialoger. Deltagerne får et ”fælles sprog” der sætter retning og tydeliggør det medansvar alle har, hvis vi skal skabe forandring med vilje…
Hvordan så skabe forandringen?
Det synes Horsens Kommune om foredraget "Forandring med vilje"
“Rigtigt fint indlæg du holdt. Du ramte balancen mellem det morsomme og det seriøse. Der blev ikke for meget ”halleluja – hvor er vi glade” over det 😉 Historierne, du brugte, var genkendelige og stadig morsomme – måske netop fordi de var genkendelige – og fordi du formidlede dem med tilpas mimik og uden for meget ”sprællemand” (vi er jo jyder:)). Budskaberne var enkle og ikke højtravende og igen – genkendelige. Du ramte bredt i publikum, og du fik aktiveret de allerfleste, var min oplevelse.”
Birgitte Salling – Leder af Ungeenheden – Horsens Kommune
Vi lever af at være i dialog med mennesker!
Derfor er din respons vigtig for os. Ring eller skriv til os og få en snak om den situation, du og din afdeling står i. Fortæl lidt om ønskerne og tankerne bag et eventuelt arrangement, så vender vi tilbage til dig.
Ring til os på 7026 6646
Du må naturligvis også skrive til os på mail. Skriv på info@addfocus.dk eller brug formularen her.
Mvh Allan og Asbjørn
Flere foredrag
Social kapital i praksis
Den sociale kapital er et udtryk for værdien der ligger i samarbejdet og relationerne på arbejdspladsen.
Stress eller tilfreds?
Det er alene, hvis du ikke er i stand til at løse den opgave, du står overfor, at stressen bliver negativ.
Grib hinanden rigtigt
Vi gør oprør mod den problemorienterede tilgang til samarbejdet!