Addfocus - foredrag og teamudvikling

Addfocus blev stiftet i sommeren 2001 af Allan René Olesen. Udgangspunktet var drømmen om at skabe en konsulentvirksomhed, der medvirkede til at forøge graden af trivsel og arbejdsglæde på danske arbejdspladser. Og drømmen er for længst blevet til virkelighed.

Vi har fundet vores form og passion; at arbejde formidlende og processuelt med teams, ledelse og organisationer, for der igennem at udvikle, bevæge og styrke kulturer frem mod stærke og bæredygtige relationer, der efterlader gode vaner og bedre bundlinjer.

Addfocus betyder "tilføj fokus".

Navnet Addfocus er skabt ud fra tanken om at det, vi giver opmærksomhed, er det, vi forstørrer i vores bevidsthed og dermed bevæger os imod. Vi er overbeviste om, at et aktivt og bevidst valg af fokus kan skabe en markant forskel for mennesker og organisationer.

Addfocus hjælper jer med at fokusere på det, der skal ”forstørres” og “styrkes” i jeres arbejdskultur. På de elementer som skaber trivsel og arbejdsglæde blandt ledelse og medarbejdere. På målene og drømmene bag problemer og udfordringer.

“Bag enhver problemstilling gemmer sig en frustreret drøm – og drømmen kom først” – Peter Lang

Allan René Olesen

Allan er stifter og ejer af Addfocus. Han startede oprindeligt Addfocus ud fra et dybtfølt ønske om at gøre en forskel for mennesker og organisationer i forhold til mellemmenneskelige relationer. Efter en tragisk trafikulykke, hvor han mistede sin søster og selv var tæt på at miste livet har Allans største fokus været ”Lyst til livet” og derfor er det også Addfocus’ ledetråd.

Allan er vild med mennesker og han er overbevist om, at der i ethvert menneske gemmer sig et “verdensmesterskab”. Det virkelig interessante og væsentlige er, hvordan vi finder dette i det enkelte menneske og lader dets ressourcer komme til fuld udfoldelse. Ledelse er ikke så meget en stilling, som det er en indstilling. Sand leder er man der, hvor man kan få andre til at blomstre og udleve deres “verdensmesterskaber”.

Mantra

“Det er ikke så interessant, hvad der sker med dig, som hvad du vælger at gøre ved det!”

 

Læs artiklen fra “psykologi” om Allans ulykke og hvorfor “Passionen er det vigtigste” for ham.

Klik her for at læse artiklen >>

Asbjørn Christensen

Asbjørn blev ansat som proceskonsulent i Addfocus i 2007. Han arbejder som proceskonsulent, foredragsholder, coach og facilitator. Endvidere er han uddannet konflikthåndteringsinstruktør. Asbjørns store styrke er evnen til at kommunikere skarpt og præcist i en form, der er let forståelig og som indfanger alle deltagere.

Asbjørn er en meget dynamisk, refleksiv og procesorienteret konsulent med commitment og hjerte. Han er overbevist om, at de relationer, vi mennesker evner at skabe omkring os, har afgørende betydning for vores egen trivsel, glæde og lyst til livet. Arbejdet med minoriteter i ekstreme miljøer har skabt en bevidsthed hos Asbjørn om, at al adfærd tjener et formål for den, der udfører handlingerne – uanset hvor meningsløst omgivelserne opfatter det. Det er således betydningsfuldt at se bag om handlingerne og lede efter intentionerne bag.

Mantra

“Mod er frygt, der holder sig ét minut længere”