Den systemiske tilgang

Systemisk tænkning har som grundantagelse, at intet kan forstås isoleret. Tanker, idéer og budskaber i et system (fx en afdeling) optræder altid i kredsløb, og disse kredsløb indgår som elementer i større systemer (fx hele virksomheden), der igen indgår i større kredsløb. Det enkelte menneske er et system i sig selv, og det indgår i andre systemer (familien, arbejdspladsen, idrætsklubben, Danmark).

En forskel, der gør en forskel, er et systemisk nøglebegreb. Dermed mener man, at hvis vi kan se den forskel, der f.eks. er mellem en ønsket tilstand og en oplevet tilstand, så vil dette gøre en forskel.

Imidlertid består vanskelighederne ofte i at se de forskelle og det giver os oplevelsen af, at der er et problem. Men i systemisk tænkning er dette problem ikke problemet. Problemet er måden, vi tænker på. Vi har en tilbøjelighed til at tænke i årsager. Vi kigger bagud for at finde den årsagssammenhæng, som giver problemet – lineær tænkning.

Systemisk tankegang inddrager den cirkulære tænkning og sørger for, at der bliver skabt rum til refleksion. F.eks. ved sammen med “problemindehaveren” at undersøge, hvordan irritationen (problemet) tager sig ud fra andre positioner og/eller andre perspektiver.

• Hvordan tror du, dine kolleger tænker om dette?
• Hvem skal gøre noget for, at der sker en ændring?
• Hvilken betydning har det for…?

Vil du læse mere om systemisk teori?

‘Væksthus for ledelse’ har en god artikel om systemisk tænkning. Klik her for at åbne den. 

Er du klar til lidt mere teori? Så klik på et link.

Den systemiske tilgang

Appreciative inquiry

Aktiv læring

Filosofi – Social kapital

Filosofi – Ledelse

Coaching

Filosofi – Kommunikation

Filosofi – Stresshåndtering

Forventningsafklaring

Se eksempler på vores foredrag