Trivsel og arbejdsglæde

“Jeg har virkelig bare lyst til at fortælle dig, at foredraget i torsdags for Ergo- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg var helt fantastisk for mig. Rent teknisk, synes jeg, at det var SÅ fint med alle de forskellige virkemidler – det gik lige ind hos mig på den måde.

Indholdet var for mig også bare relevant og godt – det har kommet til at ændre mit liv – i hvert fald indtil videre.:) Det du sagde i torsdags var en pep-talk ind i mit liv, og det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg føler mig forandret, og det har kunnet mærkes hjemme på matriklen i de 4 dage, der er gået. Fantastisk – tak for det !”

Christina Holm Bro – Ergoterapeut – Team Rehab – Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen – Aalborg Sygehus

“Personligt syntes jeg at temaeftermiddagen indfriede alt hvad vi havde ønsket, at du tog din opgave seriøst og var “på” hele vejen igennem. Jeg har spurgt ud i afdelingen, hvad der menes om eftermiddagen – jeg har kun hørt positive tilbagemeldinger, og det er ret godt, når jeg tænker på hvor mange forskellige meninger, der plejer at komme til udtryk.

Her er lidt af hvad jeg har hørt:

  • Tiden fløj af sted, det var spændende og sjovt hele tiden.
  • Han rørte ved mig – selv om det var noget, jeg nok vidste noget om i forvejen.
  • Vi bruger dele fra eftermiddagen i vores hverdag eksempelvis ”ind-åndere og ud-åndere”.
  • Positivt at pædagogikken talte til følelser.
  • Jeg fik meget ud af eksemplerne fra hverdagen – jeg kunne genkende og grine af mig selv.
  • Jeg har allerede anbefalet Allan til min bekendtskabskreds/andre arbejdspladser.

Else Struwe Nielsen – Udviklingsterapeut – Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen – Aalborg Sygehus