Trivsel og arbejdsglæde

“Der er nu gået en måneds tid siden vi havde fornøjelsen af at høre / opleve dit foredrag på vores medlemsmøde i starten af november. På sådan et medlemsmøde i en fagforening, vil medlemmerne uundgåeligt bruge energi på at bekræfte hinanden i alle elendighederne. Det er i den situation det letteste, og mest oplagte, at give fagforeningen, og ikke mindst arbejdsgiveren, skylden for alle de fortrædeligheder, de (medlemmerne) oplever i hverdagen. Dér kommer du så på banen og giver os en forståelse for, hvor forandringen også kan komme fra. Jeg kan ikke vurdere om vi i fagforeningen oplever mindre ”tomgangsbrok” fra medlemmerne efter seancen på Veng Klosterkro, men flere har tilkendegivet, at du fik dem til at se lidt mere indad, og sætte hverdagens problemer i et lidt andet perspektiv.
Jeg vil varmt anbefale dit foredrag til andre organisationer, der har behov for inspiration til at betragte verden fra nye vinkler. ”Du skuffede igen til den gode side!!”

Henning Thyrring – Afdelingsformand Dansk Metal Teleafdeling 8

“Alle jeg har kontaktet og dem som har meldt tilbage var på jysk godt tilfreds (læs: yderst begejstrede) så endnu engang godt gået, det er lige det vores frustrationer handler om, fokuser på det du har, og det du kan øve indflydelse på, og lad være med al det brok over det vi alligevel ikke kan gøre noget ved”

Per S. Christensen – Tekniker – TDC