Lederdag om etik, ordentlighed, samarbejde og fællesskab

“Tak for sidst – og tak for en god oplevelse. Som gammel og erfaren chef er det ikke længere så ofte, jeg kan overraskes af et forholdsvist hurtigt indlæg spækket med punchlines, men!

Den 13. december havde jeg denne glædelige oplevelse. Det lykkedes dig at give et indlæg som var helt i tråd med, hvad vi i afdelingen gerne vil arbejde med i forhold til ordentlighed og rigtig timing. Det lykkes dig samtidig at gøre det levende og sidst men ikke mindst at vise, at det var et rigtigt menneske, der leverede budskabet.

Personligt havde jeg rigtig mange ting med mig. Jeg har for mange år siden læst den etiske fordring af K.E.Løgstrup som, sammen med Heidekker, har været med mig hele vejen både i mit omsorgsfag som sygeplejerske men sandelig også som leder – det var derfor rigtig rart, at han stadig er med – og at vi husker det etiske aspekt, som ikke nødvendigvis er i modsætning til en effektiv opgaveløsning.”

Sten Dokkedahl – Sundheds og Handicapchef – Faaborg-Midtfyn Kommune