Kultur og samarbejde
“Mange tak for en rigtig dejlig og berigende dag. Den levede til fulde op til mine forventninger. Tak for det!
Jeg spurgte alle medarbejdere om deres oplevelse af timerne sammen med dig og om, hvad de synes jeg skulle melde tilbage til dig.
Og her er deres enstemmige svar:
- Det var en meget spændende oplevelse indeholdende mange spændende øvelser som man kunne bruge i overført betydning
- Du gjorde det til en meget levende oplevelse, er meget engageret og har god energi
- Du er meget smittende i det du siger og gør
- Du gav rigtig meget af dig selv, hvilket gør stort indtryk og som gør at man mærker dig som menneske og ikke ”bare” som foredragsholder/underviser
- Du har god humor, bruger meget kropssprog, hvilket også medvirker til at gøre det levende
- Du taler meget billedligt/visuelt, hvilket gør at mange husker bedre
- Du gik med os! Altså at du mærkede vores behov og tog de drejninger der var behov for. Du hjalp med at gå/træde stien
- Der var meget lidt præsentation af dig selv i starten, men det kom hen ad vejen! Og – det er også at foretrække i stedet for én der remser lange lister op med dit og dat uddannelser osv.
- God strategi for dagen – du har lagt en plan for at møde os hvor vi er!
- Du understreger for os at vi godt kan gøre det. Du viser os at vejen ikke er så farlig!
- Du ramte os rigtig godt!
Summa summarum – en rigtig god og positiv oplevelse 😊!
Jeg efterspurgte også om der var noget du kunne gøre anderledes, bedre, mere eller mindre…………men der kom altså intet frem.
Så vores feed forward til dig må være at ønske endnu mere af det samme :)”