Kultur og Kerneopgave
“Tak for et fremragende foredrag! Både medarbejderne og ledelsen var meget begejstret for dit input! Herunder kan du se min og dernæst medarbejdernes respons:”
“Torsdag og fredag afholdte vi det årlige seminar for administrationen og IT på Roskilde Tekniske Skole. Temaet var ‘Fokus på kerneopgaven’. Vi havde engageret Allan René Olesen fra Addfocus, og jeg må ærlig talt sige, at vi ‘ramte den lige i røven’ med ham som foredragsholder! Sjældent har jeg oplevet en foredragsholder som ramte så meget plet, som Allan gjorde – både i form, indhold og i dialogen med deltagerne! Han fangede sproget, konteksten og de interne relationer fra starten! Resultatet blev et toprelevant oplæg i medarbejdernes øjenhøjde – med praktiske øvelser der havde stor transfer til deres hverdag, og som vi alle vil kunne bruge som fælles referenceramme, når vi fremover skal forsøge at ‘spille hinanden bedre’ – gennem samarbejde, relationer og kommunikation! Og det bedste af det hele: Vores medarbejdere var lige så begejstret for oplægget som jeg selv er! Jeg kan stærkt anbefale, at I tager kontakt til Allan René Olesen, hvis I kunne bruge noget lignende i jeres virksomhed!”
Michael Bondrup Holm – Uddannelseschef – Roskilde Tekniske Skole
“Tak for et meget entusiastisk oplæg. Det var underholdende og gav stof til eftertanke. Specielt kunne jeg bruge delene omkring ordentlighed – og pointen med, at alle andre var idioter, håber jeg gav nogle af mine medarbejdere stof til eftertanke. Det kan alle trænge til at høre en gang imellem 🙂
Alt i alt kedede jeg mig ikke eller ”stemplede ud mentalt” så meget som et sekund. Stor tak til dig :)”
Janne Frederiksen – Afdelingsleder Løn og Bogholderi
“Dit oplæg var et af dem, som man kommer til at huske og bruge, og kommer tilbage til, igen og igen.
Fine emner bundet sammen på en æstetisk, flydende måde.
Udtryksfuldt og lidt eksperimenterende kropssprog. Meget positiv oplevelse.
Hele dit oplæg var givende. Du har bibeholdt min interesse igennem hele forløbet.
Det var en fornøjelse. Tak for det.”
Marzena Raniszewska – Uddannelsessekretær
“Tak for et fantastisk foredrag. Du er en spændende og levende person, og du havde min fulde opmærksomhed igennem hele dit foredrag. Det med at afveksle imellem at du fortalte, og så det små øvelser, gjorde bare en endnu mere spændende. Du holdte det på et plan, hvor man sagtens kunne relatere det til sin egen hverdag.
Fedt med alle dine små historie, det er meget inspirerende.
Alt i alt en fantastisk oplevelse, og den bedste foredragsholder, jeg længe har haft.”
Britta Kastrup – Løn og HR medarbejder
“Du er rigtig god til at fortælle levende og med engagement. Fine eksempler, man kunne relatere til.
Jeg synes, at jeg fik et godt udbytte af dit foredrag / oplæg. Dejligt med afbrydelser for at lave noget andet / praktisk som dog stadig havde en rød tråd til selve oplægget.”
Judy Pedersen – Løn og HR-medarbejder
“Det er Frank fra i torsdags – tak for dit inspirerende oplæg på Vinhuset i Næstved.
Gennem årene har jeg hørt en del oplæg – både i mit virke som folkeskolelærer og i mit nuværende job – også oplæg hvor fokus har været meget det samme som det, du kom med.
Jeg var vild med dig og din måde at formidle dine budskaber på – og du gjorde det i øjenhøjde, hvilket var meget vigtigt for mig.
Dine pointer gav eftertanke – sådan!
En god film for mig er én, man ikke er færdig med, når man forlader biografen – det formåede du også, tak for det.”
Frank Rask Poulsen – Administrativ sagsbehandler
“Tusinde tak for et fint oplæg, hvor der efterfølgende mange positive tanker omkring vores kerneopgave.
Jeg har taget meget med fra dit oplæg og kan bruge det i min hverdag.
Tak for et godt og brugbart oplæg.”
Helle Nielsen – Uddannelsessekretær
“Tak for dit meget fine oplæg ved vores seminar. Det var relevant og vedkommende og gav stof til eftertanke.
Det er godt at blive gjort opmærksom på, at man har forskelligt fokus, alt efter ens aktuelle situation, både privat og arbejdsmæssigt :)”
Tove Sørensen – Uddannelsessekretær
“Jeg synes, at det var en super god formiddag. Det er faktisk et af de bedste oplæg, vi længe har haft på vores årlige seminar. Du var meget nærværende og det var vældig underholdende og brugbart. Boldøvelsen var sjov og et godt billede på, hvordan vi tager opgaverne ind.
Jeg havde en oplevelse af, at du ”så” os og at du hurtigt havde vores opmærksomhed. Jeg syntes i hvert fald, at tiden fløj afsted og jeg kunne sagtens have fortsat meget længere. Det var ikke så ringe endda – for at blive i det nordjyske J Tak for en rigtig fin dag. Håber at vi ser dig igen.”
Dorte Kousholt – Receptionen
“Jeg var så heldig at opleve dit foredrag torsdag i sidste uge:)
Jeg synes at det var en super god oplevelse, og du ramte helt plet i forhold til vores arbejde.
Du var super levende, sjov, inddragende og havde nogle rigtig gode pointer, som personligt fik mig til at tænke over en masse ting. Både ting på mit job og i mit privatliv.
Fortsæt endelig med den måde du gør det på nu – du fangede os. 🙂
Og alle dem jeg talte med efter dit foredrag, var meget begejstrede og roste dig åbent…. Så ingen Frederikshavner-lukkethed hos os 🙂 🙂 Det håber jeg nu heller ikke at du følte.”