– et sundt psykisk arbejdsmiljø giver øget effektivitet og kvalitet
Psykisk arbejdsmiljø har fået et øget fokus på danske arbejdspladser. Et sundt og udviklende psykisk arbejdsmiljø er en produktiv kraft, som øger arbejdspladsens samlede evne til at skabe effekt og værdi.
På dette kursus vil deltagerne lære en masse om de mekanismer, der karakteriserer et sundt psykisk arbejdsmiljø. Kurset sætter fokus på, hvordan I sammen kan understøtte det gode arbejdsmiljø, hvordan I kan udvikle og styrke miljøet yderligere og hvordan I kan forebygge det dårlige psykiske arbejdsmiljø, så medarbejderne kan føle sig trygge og være i stand til at udføre deres arbejde – kerneopgaven, de er ansat til at udføre.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset henvender sig til arbejdspladser, der ønsker at involvere alle faglige ressourcer på arbejdspladsen i at udfolde en udviklende og sund arbejdskultur. Deltagere kan være teamledere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, MED udvalgsrepræsentanter og den ”almindelige” ansvarlige medarbejder, der ønsker at være med til at sikre, at arbejdspladsen kan levere den kerneopgave, den er ”sat i verden for”.
Deltagerne får redskaber, der sætter ham/hende i stand til at handle kompetent, indsigtsfuldt og vejledende, når der opstår udfordringer og støj i arbejdsmiljøet, der gør det svært for medarbejderne at udføre deres arbejde.
På kurset arbejder vi med disse temaer
- Arbejdspladsens kerneopgave
- Psykisk arbejdsmiljø og Social Kapital
- Relationel koordinering
- Anerkendende kommunikation
- Konflikthåndtering
- Adfærd og relationer
- Roller og ansvar (ledelsesmæssigt, organisatorisk og individuelt)
- Sammenhængskraft – sparring og perspektivering
- Planlægning af den fremtidige indsats
– samt redskaber til at inddrage alle ansatte på arbejdspladsen i at skabe et godt og konstruktivt psykisk arbejdsmiljø.
Kursusforløb
Kursusforløbet strækker sig over 5-10 uddannelsesdage, alt efter jeres behov, og designes i et tæt samarbejde med jer. I perioderne imellem undervisningsdagene arbejder deltagerne med opgaver hvor de træner de kompetencer, vi arbejder med i undervisningen.
Udbytte
Kurset er karakteriseret ved at være meget praksisnært og knytter sig særdeles tæt til deltagernes faktiske hverdag. Det skaber reel værdi og effekt i arbejdsmiljøet undervejs i forløbet og efter kursets afslutning. Deltagernes udbytte er blandt andet:
- At blive styrket i en praksisnær indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø
- At få konkrete kommunikationsredskaber
- At få et større overblik over organisationens overordnede opgave
- At få indsigt i, og brug af domæneteori i praksis
- At få styrket evnen til at observere objektivt
- At få redskaber af forebyggende, vedligeholdende og udviklende karakter
- At få redskaber til involvering af alle ansatte på arbejdspladsen i en fælles indsats for et styrket psykisk arbejdsmiljø.
- At få praksisnær træning i støttende og anerkendende faglige dialoger
Baggrund
Addfocus har oprindelig udviklet kurset til Thisted Kommune. I den forbindelse blev deltagerne betegnet som ”Trivselsagenter”. Udgangspunktet var at styrke det psykiske arbejdsmiljø for derved at fremme en arbejdskultur, der øger de ansattes trivsel, arbejdsglæde og faglige kompetence.
Centerledernes syn på agenternes udbytte:
”Der er meget stor tilfredshed med forløbet!”
- ”Der var stor korrelation til vores andre tiltag og den pædagogiske praksis vi benytter.”
- ”Der er generelt sket en positiv personlig udvikling hos deltagerne.”
- ”Det har givet god mening at det både var AMR, en teamleder og en medarbejder, da de kan give hinanden sparring ud fra forskellige niveauer.”
- ”AMR og teamledere klædes i mange situationer godt på vedr. det psykiske arbejdsmiljø, så hvis den almindelige medarbejder også uddannes, vil der være flere der støtter op og tager ansvar.”
- ”At vide noget forskelligt om samme emne er en styrke, og tvinger kolleger til at samarbejde om en opgave. Dog behøver det ikke nødvendigvis være AMR/teamlederne.”
Deltagernes egne oplevelser af, hvad de står tilbage med:
”Alle har været glade for forløbet, og fortæller selv at de har fået rigtig meget med sig. Der blev bla. talt om modet til at gå ind i svære situationer som en styrke, og redskaber til at gøre det respektfuldt. Tilgangen kan mærkes i dagligdagen, fra at finde fejl og påtale dem, til at finde muligheder.”
- ”Det er en gave at deltage i trivselsagentuddannelsen og meget lærerigt!”
- ”Sparring er vigtig. Det er her man som trivselsagent kan finde modet til at handle og evaluere sin indsats.”
- ”Jeg er blevet mere modig ift. at tage en snak i svære situationer, for nu har jeg redskaberne.”
- ”Her efterfølgende er jeg super glad for mit virke som trivselsagent, og kombinerer det rigtig godt med mit virke som AMR.”
- ”Jeg gør i min dagligdag stort brug af domæneteorien og i teams bruger vi nu dagligt vores ”trafiklys” på daglig trivsel.”
- ”Efter endt uddannelse som trivselsagent er jeg blevet brugt meget i vores midlertidige akutafdeling.”
- ”Jeg har flere støttende samtaler, både enkeltsamtaler og samtaler med kollegaer og eksterne. Det højner trivslen og arbejdsmiljøet i gruppen.”
- ”Jeg er meget glad for de værktøjer jeg fik med mig under forløbet, dem vil jeg nødig undvære i min hverdag.”
- ”Specielt med de 3 domæner er jeg med til at støtte mine kollegaer i at holde fokus på det vi kan udvikle på i fællesskab, samt støtte dem i, hvor det er vi sammen kan flytte os.”
Om undervisningen
Undervisningen formidles med varme og humor, så alle deltagere undervejs får en klar oplevelse af den ressource et varmt og udviklende arbejdsmiljø kan være. Vi er overbeviste om, at humor kan have et frigørende potentiale og kan være en væsentlig faktor for at skabe arbejdsglæde, trivsel og et udviklende miljø.
Ved du og dine medarbejdere hvordan I, helt konkret, kan være med til at skabe et sundt og udviklende psykisk arbejdsmiljø?
Kontakt os!
Vi lever af at være i dialog med mennesker!
Derfor er din respons vigtig for os. Ring eller skriv til os og få en snak om den situation, du og din afdeling står i. Fortæl lidt om ønskerne og tankerne bag et eventuelt arrangement, så vender vi tilbage til dig.
Ring til os på 7026 6646
Du må også skrive til os. Brug formularen her eller sende os en mail på info@addfocus.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.