Konferencier på “En god dag”.

“Til Odense Renovations personaledag havde jeg entreret med Allan Olesen fra Addfocus.
På en fleksibel og meget medrivende måde, lykkedes det at holde fast i alle 170 medarbejderes opmærksomhed.
Det er en kunst at holde et interessant indlæg, men dertil skal man bevare overblikket som konferencier for at styre dagen, og ikke mindst skal man kunne evne at trække højdepunkterne på dagen ud, så det hele kan rundes af med relevante og interessant observationer som afslutning.
Med sjove og alvorlige historier, gode eksempler og ikke mindst det kølige overblik, lykkedes det Allan Olesen at gennemføre dagens program til fuld tilfredshed.
Et sjovt kuriosum var det, da Allan Olesen igangsatte en koordinationsøvelse mellem 4 deltagere som blev afvikle fra scenen – og der pludselig befandt sig 5 personer. Det viste sig at én af deltagerne, var én af vore døve medarbejdere og derfor fulgte der en tolk med på scenen, til at oversætte Allans instrukser.
Også den udfordring blev taget i stiv arm og det lykkedes faktisk de 4 personer at løse opgaven ved fælles hjælp, til stor jubel fra salen.
Jeg vil med ro i sindet, til enhver tid anbefale Allan og Addfocus til lignende arrangementer.”

Claus Hammerich – Kommunikationschef – Odense Renovation

“Tusind tak for i fredags!
Jeg vil gerne fortælle dig at du rent faktisk skuffede til den gode side – Og, som jeg holder af at udtrykke mig – det var sgu’ svært at se sig gal på… 🙂 Personligt har jeg aldrig hørt om dig, men skuffelsen til den gode side, var stor. Jeg har i dag snakket med flere kolleger – skraldefolk, gadefejere og kontorpersonale – alle mener at din performance var super god… Alle er enige om at ”du skuffer sgu´ til den gode side.”

Maria Ferrarese – Funktionsleder – Odense Renovation

“Jeg må personligt sige, at jeg var meget skuffet – til den gode side…!!
Jeg synes du var eminent til at kæde tingene sammen, til at tage essensen fra oplægsholdernes talestrøm og koge den ned til nogle ganske få sætninger – sætninger som kan huskes. Jeg har udelukkende hørt positive tilbagemeldinger fra mine kolleger – dog med undtagelse af musikken, men den tager vi på vores kappe 😉 ”

Lars T. Hansen – Projekt og planlægningsmedarbejder – Odense Renovation